Rantzau-Bech test

1, 2, 3, 4…

Vi har længe været på jagt efter to brugte Deryan-junior-rejsesenge, men desværre uden held. I dag har vi bestilt en til Jonas, den var på tilbud. Nu mangler vi en til Freya. De glæder sig begge helt vildt til at sengene kommer.

De er smarte fordi de ikke fylder alverden – og de er lette at sætte op. Vi regner med, at vi en del steder kun har to dobbeltsenge til rådighed, og så er det smart, at de to mindste, har deres helt eget sovested.

Den model rejseseng, som vi har bestilt til Jonas.

Den model rejseseng, som vi har bestilt til Jonas.

Chicago

Ingen kommentarer

Så er vi klar til at overnatte i Chicago. Vi skal bo meget centralt – men hold op det er dyrt. Parkering alene koster en jetjæger, men det gør det også, hvis vi skal køre ind til byen, hvis vi vælger et hotel længere væk fra centrum.

Vi skal bo på Embassy Suites Chicago – Downtown – vi har bestilt via hotellets hjemmeside.

Stater

Ingen kommentarer

Snakken gik lige på, hvilke stater vi egentlig skal besøge (evt. kun køre igennem), det er jo egentlig også rart at vide i fht. planlægning og hvad vi gerne vil/kan opleve.

Listen ser vist sådan ud – måske vi mangler nogen, og måske planen ændres så andre kommer til:

USA:
Massachusetts
New York
Pennsylvania (med mindre vi kører via Canada)
Ohio (med mindre vi kører via Canada)
Michigan (hvis vi kører via Canada)
Indiana
Illinois
Wisconsin
Minnesota
Vermont
New Hampshire

Canada:
Ontario
Quebec

I Rochester, NY skal vi bo på et Days Inn – det koster lige knap 600 kr. for os alle 6. Godt nok uden morgenmad, men der er jo både køleskab og microovn, så mon ikke det går.

Der er også taget hånd om katte- og huspasning – Sommer kom nu!

Et stk. udlejningsbil er nu booket. OG meget billigere end vi har sat den til i vores budget. Vi har lejet den gennem National og det koster 11.000 kr. for 42 dage. Vi skal køre i en 7 personers bil – præcis som i 2009. Det er rart at den er bestilt. Så nu er vi snart klar. Vi skal lige have udfyldt den elektroniske indrejseregistreringsting – men SÅ er vi også klar.

I slutningen af januar er der åbent for tilmelding og booking af hotel til konferencen i Indianapolis. Så det skal vi selvfølgelig også lige have styr på.

Minneapolis

Ingen kommentarer

Ja, nu vi er kommet i gang kan vi slet ikke stoppe – så her til aften har vi bestilt hotelværelse i Minneapolis, MN. I Minneapolis er vores største ønske at besøge Mall of America – så det er jo ret smart med et hotel, der ligger lige på den anden siden af vejen. Vi skal bo på Homewood Suites i to nætter, så håber vi at der også er lidt 4. juli fyrværkeri i området.

Det var så det sidste hotel, vi booker på forhånd – bortset fra hotelværelset til AMC-konferencen i Indianapolis. Resten tager vi som det kommer. Planen er jo at forsætte rundt om “The Great Lakes” og slutte med et besøg på Starr Farm Beach – Burlington, VT. Brian snakker ret meget om næste tur til Ben & Jerry’s

så vi har også bestilt værelse på det hotel vi super gerne vil bo på ved Niagara Falls.

Så nu er der et værelse til os med udsigt til Horseshoe Falls på The Embassy Suites Niagara Falls Hotel – 1 overnatning med morgenmad ca. 200$ + 20$ i parkeringsafgift. Lidt dyrt i fht. vores budget – men Daniel vil så super gerne se vandfald, så det skal han få lov til.

Værelse på Embassy Suites Niagara Falls - Mon Daniel kommer i seng?

Værelse på Embassy Suites Niagara Falls - Mon Daniel kommer i seng?

Copy Protected by Chetan's WP-CopyProtect.